Søg
CompuSoft logo


Systemadministrator

Alsidig stilling i spændingsfeltet mellem systemdrift, sikkerhed og infrastruktur

  • Brænder du for at arbejde med systemdrift, sikkerhed og optimering af infrastruktur?

  • Vil du være en del af vores tekniske team og hjælpe med at sørge for den ultimative sikkerhed, effektivitet og stabilitet til kunder og CompuSoft-teamet?

 

CompuSoft er professionel solution provider, og vi leverer full-service booking- og forretningsløsninger til flere end 600 ferieresorts, campingpladser, lystbådehavne og sportscentre i primært Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. 

 

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en højteknologisk virksomhed, og vi driver desuden vores eget co-location hostingcenter baseret på Hyper-V.

 

Varierende og spændende arbejdsopgaver

Du vil i samarbejde med resten af teamet vedligeholde, optimere og udvide vores hostingcenter samt levere høj effektivitet, stabil drift til vores kunder og til CompuSoft-teamet.

 

Du vil komme til at arbejde på tværs af alle afdelinger og indgå i vores talentfulde team bestående af 40 talentfulde kollegaer fordelt på udvikling, support, teknik og salg.

 

Du kommer primært til at arbejde med drift og vedligeholdelse af vores hostingcenter samt forskelligartede projekter indenfor netværksinfrastruktur, virtualisering, filservere, drift og sikkerhed.

 

Vi tilbyder en alsidig arbejdsdag, og du kommer også til at arbejde med 2nd level support, installation og konfiguration af vores egenudviklede booking- og forretningsløsninger, selvbetjeningsløsninger, webløsninger, betalingsløsninger med integreret POS og adgangskontrol. Du kommer til at indgå i vores vagtordning.

 

Vores 1000m2 moderne kontorbygning ligger i Søndersø med udsigt til natur, tæt på Odense og E20 motorvejen og kun 25 minutter med bus fra Odense banegård.

 

 

Har du en it-datateknikeruddannelse eller lignende og kan sige 'ja' til nedenstående

  • Har solid Microsoft-viden
  • Har teknisk indsigt og gerne praktisk erfaring med netværksteknologier
  • Har stort kendskab til administration af Windows Server og naturligvis AD
  • Kan administrere følgende produkter: Hyper V, Microsoft Cluster, SQL Server, Terminal Server (RDS/RDP), IIS, Netværk (pFsense mv.), MS licenser (SPLA), IBM SAN løsninger
  • Er god til at se sammenhængen mellem applikationer og dygtig til at fejlsøge og dokumentere
  • Det er et plus – men ikke nødvendigt - hvis du har certificeringer inden for ITIL, Microsoft eller netværk.
...

Der er flere indgange til stillingen. Vi lægger vægt på at du: 

  • Har en it-datateknikeruddannelse eller lignende og minimum et par års erfaring fra en lignende stilling
  • Er opdateret på de nyeste teknologier
  • Tager initiativ og ansvar
  • Besidder gode kommunikationsevner

 

CompuSoft add ons:

  • Spændende opgaver + god sparring med talentfulde kollegaer
  • Tid til fordybelse
  • Målrettede kurser og certificeringer
  • Stor indflydelse på din egen udvikling/karriere
  • Fleksible arbejdstider
  • Mobilordning + bærbar PC
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Forældreorlovsordning med gode vilkår
  • Nye, flotte lokaler med udsigt til natur
  • Sociale aktiviteter med kollegaer året rundt inkl. fredagsbar
  • Motion/gå-ture i arbejdstiden
  • Sund frokostordning + mellemmåltider samt frugt og kaffe m.m.
  • Uformel omgangstone
  • En sund og solid virksomhed i vækst med gode karrieremuligheder
  • Nemt tilgængelig adresse i Søndersø tæt på Odense og E20 motorvejen
  • Gratis parkering
  • 1000m2 moderne kontorbygning beliggende tæt på Odense og E20 motorvejen og kun 25 minutter med bus fra Odense banegård.

Et par tips før du sender din ansøgning

Hej

 

Jeg hedder Per Lundstrøm og jeg er support- og udviklingschef hos CompuSoft. Jeg glæder mig til at læse din ansøgning og til at høre om hvordan dine kompetencer kan matche vores virksomhed. Måske er det lige netop dig, som vi savner i vores team.

 

For at ensrette ansøgningsprocessen, benytter vi et rekrutteringssystem, som du automatisk viderestilles til når du trykker på ansøgningsknappen under de enkelte stillingsopslag.

 

Det gør det hele meget lettere, hvis du sørger for at alle informationer og dokumenter er med fra starten. Her tænker jeg særligt på:

  • Send et tidssvarende og vellignende foto sammen med din ansøgning
  • Husk eksamenspapirer, diplomer, udtalelser eller andet, der kan hjælpe os med at forstå dine kompetencer.

 

Husk at søge stillingen straks du er interesseret! Udvælgelsen sker løbende og stillingen kan besættes før sidste ansøgningsdato.

 

Notér venligst, at vi ikke kan tage imod ansøgninger via e-mail. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon +45 6318 6318.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig.


CompuSoft er Skandinaviens førende totalleverandør af komplette bookingsystemer, billettering m.m. til campingpladser, feriecentre og øvrige turistvirksomheder med fokus på effektivitet, øget omsætning og gæsteservice i topklasse.

 

Det gør vi bl.a. med vores omnichannel commerce-løsninger. Dette omfatter bl.a. dynamiske og prisvindende e-handelsløsninger, full-service bookingsystemer, online bookingsystemer, selvbetjeningsløsninger, gæsteapps, POS-kasseløsninger, billetløsninger, adgangskontrol og elforbrugsmåling. Alt integreret i ét samlet system, som er let tilgængeligt for dig og dine gæster.

 

Vi er eksperter i digitalisering og omnichannel-strategi for turisme- og oplevelsesindustrien. Vi kan hjælpe dig med at automatisere og effektivisere hele din virksomhed med skræddersyede løsninger. Herunder at optimere administrative processer, forbedre salgsprocesser og højne gæsteservicen for dermed at fremtidssikre din virksomhed.

 

Vi servicerer millioner af transaktioner og sikrer høj ydeevne for over 600 ambitiøse campingpladser, autocamperpladser, feriecentre, lystbådehavne / marinaer, attraktioner og forlystelsesparker. Hver dag.

 

Uanset størrelsen og omfanget af din virksomhed har vi en løsning til dig.


En spændende arbejdsplads med stor team-ånd og ”højt til loftet”

"Som ansat hos CompuSoft bliver du dagligt udfordret med spændende projekter. Hvis jeg skal nævne bare nogle af de mange fordele der er ved arbejde her, så er det, at du sammen med dit team har mulighed for at være med fra start til slut på projekter, at produkternes modularitet og fleksibilitet gør det spændende at lave de bedste kundeløsninger, at team-ånden er meget stor, og at her samtidigt er ’højt-til-loftet’ med plads til alle. Her er et fagligt højt niveau, stor mulighed for sparring, og alles ideer bliver hørt.  Hos CompuSoft får du gode kolleger og mulighed for at deltage i mange sociale arrangementer. CompuSoft er helt sikkert en spændende arbejdsplads!"

 

Casper - softwareingeniør