Spændende stilling i spændingsfeltet mellem systemdrift og support
Vi søger en datateknikerelev med speciale i infrastruktur til alsidige og spændende arbejdsopgaver
Brænder du for at arbejde med drift, sikkerhed og infrastruktur og har du lyst til at være en del af teamet bag Danmarks førende leverandør af it-løsninger til turistvirksomheder i Skandinavien?
Kunne du tænke dig at hjælpe os med at levere høj sikkerhed, effektivitet og stabil drift til vores kunder og til CompuSoft-teamet?
Så savner vi dig i vores team.
Vi leverer booking- og forretningsløsninger til campingpladser, ferieresorts, lystbådehavne og sportscentre i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi driver desuden vores eget co-location hostingcenter baseret på Hyper-V.
Vi søger en elev til i samarbejde med resten af teamet at vedligeholde, optimere og udvide vores hostingcenter, levere høj effektivitet og stabil drift samt yde driftssupport til kunder og til CompuSoft-teamet.
Arbejdspladsen ligger i Søndersø tæt ved Odense, og du vil indgå i et team på 42 kompetente kollegaer - fordelt på design udvikling, salg og support.
Varierende og spændende arbejdsopgaver
Som datateknikerelev hos CompuSoft kommer du til at sidde i spændingsfeltet mellem systemdrift og support. Du skal kunne forstå dig både på de tekniske aspekter af IT-driften og kunne lide at have kontakt med vores kunder.
Du kommer primært til at arbejde med drift og vedligeholdelse af vores hostingcenter samt forskelligartede projekter indenfor netværksinfrastruktur, virtualisering, filservere, drift, sikkerhed. Du vil også komme til at arbejde med support, installation og konfiguration af vores egenudviklede booking- og forretningsløsninger, selvbetjeningsløsninger, webløsninger, betalingsløsninger med integreret POS og adgangskontrol. Du kommer desuden til at indgå i vores vagtordning.
Du bliver en succes i jobbet hvis:
Der er flere indgange til stillingen. Vi lægger vægt på følgende:
Om CompuSoft
CompuSoft skaber fremtidens bookingløsninger, der giver samspil og merværdi for vores kunder og deres gæster. Vi er Skandinaviens førende bookinghus til camping, ferie, sport og oplevelser samt leverandør af prisvindende B2C webshops og bookingportaler. Alt sammen med ét formål: at gøre det nemmere at booke ferieophold, aktiviteter og sport.
Vi er specialister inden for digitale løsninger, forretningsudvikling og strategi. Vi skaber intuitive bookingkoncepter, e-handelsløsninger, selvbetjeningsløsninger, adgangskontrol, billettering, forbrugsmåling, POS og betalingsløsninger.
Vi servicerer ambitiøse turistvirksomheder i Skandinavien og i de tysktalende lande i Centraleuropa.
Fordele hos CompuSoft
Lokation
Hej
Jeg hedder Per Lundstrøm og jeg er support- og udviklingschef hos CompuSoft. Jeg glæder mig til at læse din ansøgning og til at høre om hvordan dine kompetencer kan matche vores virksomhed. Måske er det lige netop dig, som vi savner i vores team.
For at ensrette ansøgningsprocessen, benytter vi et rekrutteringssystem, som du automatisk viderestilles til når du trykker på ansøgningsknappen under de enkelte stillingsopslag.
Det gør det hele meget lettere, hvis du sørger for at alle informationer og dokumenter er med fra starten. Her tænker jeg særligt på:
Husk at søge stillingen straks du er interesseret! Udvælgelsen sker løbende og stillingen kan besættes før sidste ansøgningsdato.
Notér venligst, at vi ikke kan tage imod ansøgninger via e-mail. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon +45 6318 6318.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
CompuSoft er Skandinaviens førende totalleverandør af komplette bookingsystemer, billettering m.m. til campingpladser, feriecentre og øvrige turistvirksomheder med fokus på effektivitet, øget omsætning og gæsteservice i topklasse.
Det gør vi bl.a. med vores omnichannel commerce-løsninger. Dette omfatter bl.a. dynamiske og prisvindende e-handelsløsninger, full-service bookingsystemer, online bookingsystemer, selvbetjeningsløsninger, gæsteapps, POS-kasseløsninger, billetløsninger, adgangskontrol og elforbrugsmåling. Alt integreret i ét samlet system, som er let tilgængeligt for dig og dine gæster.
Vi er eksperter i digitalisering og omnichannel-strategi for turisme- og oplevelsesindustrien. Vi kan hjælpe dig med at automatisere og effektivisere hele din virksomhed med skræddersyede løsninger. Herunder at optimere administrative processer, forbedre salgsprocesser og højne gæsteservicen for dermed at fremtidssikre din virksomhed.
Vi servicerer millioner af transaktioner og sikrer høj ydeevne for over 600 ambitiøse campingpladser, autocamperpladser, feriecentre, lystbådehavne / marinaer, attraktioner og forlystelsesparker. Hver dag.
Uanset størrelsen og omfanget af din virksomhed har vi en løsning til dig.